Fra skabelon til Euroman
EUROMAN.DK · KONCEPT, UX & UI · MOBIL, DESKTOP · 2021
Euroman.dk kørte på samme skabelon som ALT.dk, og alt lå frit tilgængeligt. Jeg gav sitet Euromans eget udtryk og byggede betalingsmuren, der sikrede abonnenterne adgang til bladets artikler, uden at de blev givet gratis væk.
LEVERANCER
Konceptudvikling
Fokusinterview og prototypetests
UX og købsflow
UI og brand-tilpasning
Betalingsmur og abonnementsflow
UDFORDRINGEN
Euroman er et af de mest kendte danske brands, men på euroman.dk kunne man ikke se det. Sitet var bygget over den samme skabelon som ALT.dk, med samme layout og samme standardfont, fordi det var en effektiv løsning i Egmont. Samtidig lå bladets artikler gratis på nettet, mens løssalget faldt og abonnenttallet steg. Opgaven var at give euroman.dk sit eget udtryk og bygge en betalingsmur, så abonnenterne fik adgang til artiklerne fra bladet, uden at de blev givet gratis væk.
LØSNINGEN
Jeg stod for hele processen selv, fra fokusinterview til implementeret UI. Der var ingen UX'er på opgaven hos Egmont, så jeg testede prototyper på brugere, der forsøgte at komme igennem købsflowet, og rettede til efter det, jeg så. Fem beslutninger bar designet:
Euroman skulle kunne ses på skærmen. Jeg brugte meget tid tæt på redaktionen, journalisterne og især art directoren på det trykte blad. Jeg ville forstå, hvordan de arbejdede, og hvad der gjorde et opslag til Euroman: fontvalget, måden de beskar billeder på, og de greb der gik igen fra nummer til nummer. Den essens var det, jeg skulle have med over i den digitale løsning.
Et designsystem med Euromans DNA. Sitet skulle ikke længere dele design med Egmonts andre titler, så jeg byggede et nyt designsystem fra bunden med komponenter og teksthierarkier, der kom fra bladet. Jeg brugte magasinets egen font og tog billedgrebet med: mange artikler i bladet åbner med et portrætformat og teksten på modsatte side, og det blev til de høje billedelementer, man scroller forbi på forsiden. Målet var, at en abonnent skulle kunne genkende Euroman på tværs af tryk og skærm.
Muren skulle fange, ikke bare låse. Der var et ønske om at låse hele sitet, men mine brugerundersøgelser pegede et andet sted hen. Folk vil mærke, hvordan en artikel er skrevet, før de betaler, for skrivestilen er en stor del af det, man abonnerer på. Og bliver de først fanget, vil de gerne kunne læse artiklen færdig. Sammen med redaktionen lagde vi linjen: små nyheder, man også kan læse andre steder, forblev gratis, mens bladets egne artikler kom på nettet samtidig med magasinet og bag muren, altid med et godt stykke gratis læsning først.
Ingen skulle føle sig stavnsbundet. Jeg gjorde det tydeligt og nemt at finde ud af, hvordan man siger op. Det lyder som en lille ting, men det gav en tryghed: man binder sig ikke, og man skal ikke lede efter en skjult knap for at komme ud igen. Den tryghed gjorde det lettere at sige ja i første omgang.
Mobilen kom først. De fleste læste Euroman på telefonen, så jeg tegnede sitet til den lille skærm først og skalerede op derfra i stedet for omvendt. Det gjaldt også købsflowet, som er der, det gør mest ondt at have for lidt plads. Prototypetestene foregik på telefon, og det var dem, der viste, hvor folk gik i stå på vej til at betale.
Vejen til abonnement. Flowet lod brugeren vælge mellem seks abonnementstyper. Man kunne nu købe et rent digitalt abonnement, og havde man allerede det fysiske blad, fulgte det digitale med gratis.
RESULTATET
De fleste blev ved det fysiske abonnement, men Euroman fik et helt nyt ben af digitale abonnenter. Tallene bekræftede tankegangen bag muren: brugere, der nåede langt ned i en artikel, før de blev stoppet, oprettede oftere en gratis prøveperiode og endte oftere med at købe end dem, der blev stoppet tidligt. Redaktionen er stadig glade for sitet, og det lever i samme format den dag i dag. Kun abonnementssiden er justeret, fordi vi kunne se, at brugerne helst ville direkte til at vælge abonnement.
