DR Lyd på hver skærm
DR LYD · UI & KOMPONENTER · IPAD, APPLE WATCH, CARPLAY · 2022–2024
DR Lyd blev født som en app til telefonen. Min opgave var at få den til at føles rigtig på de skærme, den aldrig var tegnet til.
LEVERANCER
Konceptudvikling
UI-design
Prototyping
Komponenter til DR's designsystem
Udviklersamarbejde
UDFORDRINGEN
På tablet var DR Lyd bare telefon-appen blæst op til fuld skærm. Den kunne ikke engang dreje med, så du sad fast i højformat, også når tabletten lå ned i sit cover. Brugerne skrev om det, og i App Store handlede en del af kritikken om den manglende tablet-app. På Apple Watch fandtes DR Lyd slet ikke. Kort forinden havde vi trukket DR's podcasts væk fra tredjeparter, og pludselig kunne folk ikke længere tage Sara og Monopolet med på løbeturen uden telefonen i lommen. Opgaven var at møde lytterne på de to skærme, telefonen ikke dækkede: den store og den lille.
LØSNINGEN
Jeg satte mig sammen med en udvikler, før jeg tegnede noget, for at finde ud af, hvor lidt der egentlig skulle til. Kunne vi særtilpasse de steder, der betød mest, i stedet for at bygge alt om, holdt vi både tid og budget nede. Tabletten var noget af det første, jeg overtog på DR Lyd, uret noget af det sidste, og det samme designsystem bar dem begge. Beslutningerne, der formede dem:
Ikke en telefon blæst op. En tablet er hverken en stor telefon eller en lille computer. Vi havde allerede DR Lyd på web med et liggende format, så jeg tog det, der virkede der, og satte det sammen med de dele af telefon-appen, der klædte den mindre iPad-skærm. Portræt og landskab skulle begge være med: kigger man på det tilbehør, folk køber til deres iPad, ligger de fleste ned i et folio-cover. Et par komponenter måtte tænkes om for at sidde rigtigt begge veje.
Afspilleren blev et overlay. På telefonen fylder den åbne afspiller hele skærmen. På tabletten ville det samme greb rive dig ud af, hvor du var. Jeg lavede den i stedet som et centreret overlay oven på appen, så du beholdt fornemmelsen af, hvor du befandt dig. De fleste bruger kun den lille afspiller i bunden, men den fulde har flere funktioner, og nu kunne den åbnes uden at tabe konteksten.
Heroen, og det jeg valgte fra. Heroen var den sværeste at oversætte. Den kunne vise tre titler, og tog vi dem en-til-en, blev hver enkelt så stor, at spotlight-følelsen forsvandt. Jeg gjorde dem forholdsmæssigt mindre end på telefonen og fik udviklerne til at lægge en skaleringseffekt ind, så heroen blev mere levende end et almindeligt sidescroll. Split screen i landskab overvejede jeg, men droppede det: vi kunne ikke bruge det konsekvent nok, og en halv løsning er værre end ingen.
Hvorfor uret måtte findes. Da vi gjorde nogle titler eksklusive for DR Lyd og gav andre premiere hos os først, kunne en del lyttere ikke længere tage deres faste podcast med ud at løbe eller cykle uden telefonen. Det fik vi rigtig mange henvendelser om. En app til uret, og især muligheden for at downloade episoder til håndleddet, var det, folk bad om. Så det var dér, jeg begyndte.
Uret er ikke til at udforske. Jeg fravalgte en forside med udforsk. Vores undersøgelser viste, at man ikke browser katalog på et ur, man ved præcis, hvilken podcast man leder efter. Så i stedet for at gætte gav jeg uret tre indgange: Live, Bibliotek og Søg, plus det, der kører på telefonen. Kan man søge den frem og trykke afspil, er man i gang.
Scrubbaren røg. På de store skærme er scrubbaren en bærende del af afspilleren, også med markeringer for, hvornår et emne eller et musiknummer skifter. På uret blev den for upræcis at ramme med fingeren. Den digitale krone kunne have gjort den mere præcis, men kronen bruges til lydstyrke i alle andre lyd-apps, og det ville jeg ikke lave rod i. Så her fulgte jeg den native adfærd frem for at være anderledes for at være det.
Testet på rigtige håndled. Til uret lavede jeg noget, vi ikke havde prøvet før: et beta-testprogram, hvor brugere gav feedback løbende, mens vi byggede. Det fangede fejl tidligt og viste mig, hvor min idé om, hvordan folk ville navigere, ikke holdt mod, hvordan de faktisk gjorde.
Ren tekst.
Ét system, fra ur til tablet. Hele ur-designet kom med ind i komponentbiblioteket, både som dokumentation og til fremtidige rettelser. Farverne og de genkendelige komponenter gik igen hele vejen, selv når mulighederne ikke var ens: på uret skruede jeg ned for, hvor meget hvert skærmbillede skulle bære, så menuerne ikke blev for tunge. Android-tabletter byggede vi ikke en egen app til, for grundlaget er for lille herhjemme, men på Android strakte det samme system sig ud over endnu flere skærmstørrelser, helt ud til foldables. CarPlay er så låst i sit format, at der ikke er meget at tegne, så her handlede det om at få look og feel til at sidde rigtigt inden for Apples rammer.
RESULTATET
Begge lever stadig, stort set som de blev tegnet, og tilbagemeldingerne har hele vejen været gode. På uret gav vi lytterne noget tilbage, vi kort forinden havde taget fra dem: da DR's podcasts forsvandt fra tredjeparter, røg blandt andet muligheden for at høre dem på et Apple Watch. Med en app bygget til uret fik brugerne den igen, og både lytningen og dataene blev på DR's egen platform. Til sidst stod det samme designsystem bag skærme fra en på under to tommer på håndleddet til tretten på tabletten, med de samme farver og komponenter genkendelige fra ende til anden.
