Lyden stopper aldrig

DR LYD  ·  KONCEPT & UI  ·  IOS, ANDROID, WEB  ·  2022–2023

Fra én episode ad gangen til en kø, du selv styrer. Og en app, der finder det næste, når serien slipper op.

LEVERANCER

Konceptudvikling
Regler og adfærd for Auto-Binge i parløb med UX
UI-design
Tilgængelighed
Tilføjelser til DR's designsystem

UDFORDRINGEN

DR Lyd havde ingen kø. Appen spillede én episode ad gangen, og når der ikke lå flere uafspillede afsnit i serien, stoppede lyden. Køen var et stort ønske fra både brugere og team, mens forretningen ville have flere påbegyndte lytninger. Opgaven var at bygge begge dele på én gang: en kø til brugerne og Auto-Binge til forretningen.

LØSNINGEN

Jeg sad med i styregruppen, der valgte projektet, og stod for designet fra koncept til færdige skærme. Reglerne bag Auto-Binge, hvornår appen fortsætter i serien, og hvornår den hopper videre til lignende indhold, lagde jeg i parløb med UX. Flere retninger blev prototypet og testet internt, før vi valgte denne. Fire beslutninger bar designet:

Auto-Binge er slået til som standard, men magten er brugerens. Vi ville have flere påbegyndte lytninger, ikke irriterede lyttere. Kontakten står derfor synligt i køen, så nyt indhold kommer af sig selv, og kan slås fra med ét tryk.

Køen viser altid, hvad der sker bagefter. Næste afsnit fra serien og anbefalet indhold ligger klar nederst i køen og kan tilføjes direkte fra oversigten. Episoden, der spiller, fik markering, baggrundsfarve og en animeret lydbølge, så man aldrig er i tvivl.

Redigering uden omveje. Listevisningen fik en ny version med checkbokse til at slette flere episoder ad gangen og et træk-ikon til at ændre rækkefølgen. Begge dele kom ind i DR's designsystem.

To ting kom ikke med. Et langt tryk på kø-ikonet, der gave mulighed for at sætter en episode forrest i køen, blev designet, men er endnu ikke prioriteret ind. Og køen på siden ‘Din lyd’ kom først til senere.

RESULTATET

Køen og Auto-Binge er stadig i DR Lyd i dag. Senere undersøgelser viste, at det især er de tunge lyttere, der bruger køen, og de bruger den flittigt. Auto-Binge er fortsat slået til som standard, og dem, der ikke vil have den, slår den bare fra.

Previous
Previous

Nyt afspiller på web

Next
Next

Dark Mode